SJOV, LEG OG LÆRING FOR ALLE!


I Labyrinthia kan I få afprøvet jeres stedsans, jeres logiske og matematiske sans, samt jeres fin-motorik og hånd-øje koordinationevne. Det er også muligt at lære lidt om labyrinternes kulturhistoriske betydning.

Skoler, lejrskoler og institutioner kommer ind til en særlig lav entrépris – 40,00 kr. pr. person – uanset alder og antal.

Ring på tlf. 86 84 99 44 og book en tid, eller send en email til Esta dirección de correo electrónico está siendo protegida contra los robots de spam. Necesita tener JavaScript habilitado para poder verlo. .

EAN nr.
Vi kan sende en elektronisk faktura. Husk at oplyse EAN nr. plus evt. rekvisitions-nummer etc., når I kommer.

Foredrag
Vi krydrer gerne jeres besøg med et lille tilpasset foredrag om labyrinter - de forskellige labyrint typer, deres anvendelse og historie. Foredraget er gratis, men skal bestilles på forhånd.

Spil og legetøj
Hvis I trænger til nye ting til jeres institution, så tag et kig på Labyrinthia's shop.

Vi forhandler pædagogiske og udfordrende spil og legetøj, som kan være svært at få andre steder - og til meget fornuftige priser. Mange af produkterne kan I prøve i vores Kryptotek, inden I evt. køber. De fleste mindre ting har vi for det meste på lager. De større ting skaffer vi gerne hjem til jer. Ring eller email en bestilling.

Labyrint-materiale
Vi forhandler en bog om labyrinter, skrevet af Danmarks førende labyrintolog, Jørgen Thordrup. Bogen koster 150,- kr. Vi er også distributør for det internationale engelske årsskrift Caerdroia (se mere under menu-punktet Caerdroia).
 
rightpic skolelein
widepic skolein1
Lejrskoler
Der er gode overnatningsmuligheder for lejrskoler o. lign. i området.
F.eks. Silkeborg Vandrerhjem, Silkeborg Sø-Camping eller Gudenå Camping.

De lokale turistbureauer i Silkeborg og Ry kan også være behjælpelige.
Se www.silkeborg.com og www.visitskanderborg.dk

Bus-forbindelser
Der er 2 bus-forbindelser til Labyrinthia i Rodelund:
Nr. 110 ”Silkeborg-Horsens” og nr. 215 ”Silkeborg-Vejle”.
Stå af ved stoppestedet i Rodelund. Gå ca. 200 meter hen til Labyrinthia, som ligger skråt over for Shell tanken i Rodelund.

Check bus-forbindelser på www.bus-info.dk , eller ring på 86 12 86 22 (Bus-Info). 

Lej en Labyrintolog
I har også mulighed for at gøre labyrint-oplevelsen længere ved at leje en labyrintolog til at komme ud til jer i god tid inden besøget i Labyrinthia. Så I selv kan prøve at lægge en labyrint hos jer. Se mere her.

Andre attraktioner/aktiviteter i området
Mange skoler og institutioner kombinerer et besøg i Labyrinthia med en tur til Himmelbjerget, idet Labyrinthia ligger lige på vejen mellem Silkeborg, Himmelbjerget og Ry.

Vil I kombinere et besøg i Labyrinthia med besøg på andre attraktioner i området, så kan vi bl.a. anbefale Hjejlen tlf. 86 82 07 66, Silkeborg Rovfugleshow tlf. 20 65 76 20, Veteranbanen Bryrup-Vrads tlf. 75 75 60 35, Klatremasten i Ry tlf. 40 38 37 57 og AQUA Ferskvandsakvarium, Silkeborg, tlf. 89 21 21 89, plus mange flere.

Cykel- eller vandrerute fra Skyttehusets Camping til Labyrinthia: kort

 

Labyrinthia

Gl. Ryvej 2, Rodelund

Silkeborg Syd

DK-8653 Them

Tlf. 86 84 99 44

Esta dirección de correo electrónico está siendo protegida contra los robots de spam. Necesita tener JavaScript habilitado para poder verlo.



googlemaps linkheader  appstore linkheader googleplay linkheader traveladviser linkheader offbeat linkheader youtube linkheader facebook linkheader



 Se Fødevarestyrelsens smiley-rapporter