Nyd synet og duften af de hundredvis af smukke roser i
vand-labyrinten,
 og bliv måske en lille smule våd !
 
Fakta:
Vand-labyrinten har et areal på 2.000 m².

Gangsystemet er belagt med herregårdssten. 
 
Samlet ganglængde er på ca. 400 meter.
 
Der er plantet ca. 900 roser, som danner væggene
i labyrinten.

I vand-labyrinten skal du finde vej ind til midten
og ud igen UDEN at blive våd !

Vandportene
 
På vejen rundt i vand-labyrinten er der 12 vandporte, som sprøjter med vand. De er computer-styrede, så du aldrig helt ved, hvornår der kommer vand. Du kan downloade en gratis App til din iPhone fra ”App Store” eller til din Android smartphone fra ”Google Play”, - og så styrer DU vandportene i vand-labyrinten !

Mærk Hjertet
Mønsteret i labyrintens gang-system er bygget op omkring en hjerte-form, som er smuk at se på – og som sammen med roserne symboliserer kærligheden.

Vand-labyrinten er en oase af smukke, velduftende roser, som pirrer dine sanser. Her kan du filosofere alene eller sammen med dit hjertes udkårne, mens du slentrer gennem labyrinten ad de behagelige stier. Men pas på – det kolde gys fra vandportenes sprøjt kan være en hvinende oplevelse!

Rul ned og læs mere om vand-labyrinten og roserne. 

 rightpic 02
widepic vandlab1

Ønske-brønd 
I midten af vand-labyrinten er der en ønskebrønd, hvor du kan kaste en mønt i og ønske.
Hvis du bliver træt og trænger til at hvile ”fusserne” lidt, står der en bænk i midten af vand-labyrinten, som du kan sidde og slappe af på, mens du nyder synet og duften af roserne. 

Roserne 
Der er plantet 2 slags roser i vand-labyrinten.
I yderkredsen er det Louis Bugnet, Rosa Rugosa og i midten i hjerteform er det Thérése Bugnet, Rosa Rugosa.

Louis Bugnet er en buskrose med violet-rød kant i knopstadiet, som udvikler sig til store, tætfyldte, blændende hvide blomster med stærk duft. Den blomstrer fra Skt. Hans til langt ud på efteråret.

Thérése Bugnet er en historisk buskrose med kanelbrune grene og smuk grøn løv. Blomsterne er store, tætfyldte og mørkrosa med god duft. Kontinuerlig blomstring fra midten/slutningen af juni til langt ud på efteråret. Buskene bliver mellem 1,50 til 2,00 meter høje og 1,50 meter brede.


Hent gratis App til din iPhone eller Android smartphone her

AvailableOnTheAppStoreLogo  google play

- og DU styrer vandportene i vandlabyrinten!

 

Labyrinthia

Gl. Ryvej 2, Rodelund

Silkeborg Syd

DK-8653 Them

Tlf. 86 84 99 44

Esta dirección de correo electrónico está siendo protegida contra los robots de spam. Necesita tener JavaScript habilitado para poder verlo.



googlemaps linkheader  appstore linkheader googleplay linkheader traveladviser linkheader offbeat linkheader youtube linkheader facebook linkheader



 Se Fødevarestyrelsens smiley-rapporter